Sådan træner vi
Alsidig funktionel træning for alle
Træningen er alsidig og funktionel, hvor alle kroppens muskler og energisystemer kommer i spil. Niveauet og intensiteten skaleres til den enkelte deltager, og basale bevægelser samt styrkeøvelser instrueres og superviseres nøje. Programmer og træninger udføres af uddannede trænere, hvor sikkerhed og skadesforebyggelse altid er højeste prioritet.
Progression i styrke og kondition er vores fælles mål, men aldrig på bekostning af vores træningsmiljø.
Dødløft, squat, lunge, kettlebell swing, step-up, atomic sit-up – øvelserne er mange, og terminologierne endnu flere. Mulighederne er uendelige. Med udgangspunkt i basisøvelser for de største muskelgrupper bevæger vi os rundt i et univers af muligheder og kombinationer. Ingen træninger er ens; nogle vil være ekstra udfordrende og meget lærerige. Du lærer hurtigt, ud fra de basale øvelser og bevægelser, hvordan hver enkelt øvelse udføres korrekt.
Skal du prøve?
Er du klar til at booste din energi og have det sjovt samtidig? Tilmeld dig vores dynamiske træningsklasse og oplev, hvordan fitness kan være både sjovt og effektivt. Tag springet, og træn sammen med os i dag!
