Vedtægter

§ 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Kolding træner om torsdagen (herefter refereret til som KTOT)
stiftet den 1. april 2024 med hjemsted i Kolding Kommune.

§ 2. Formål
Foreningens formål er at skabe fællesskaber gennem bevægelse og træning, på
motionsplan.

§ 3. Medlemskab
Foreningen er ikke organiseret under nogle større forbund eller specialforbund.
Regler og love følger dog retningslinjer udgivet af Dansk Idrætsforbund.

§ 4. Medlemmer
Foreningen består af både aktive og passive medlemmer.
KTOT er for alle borgere i Kolding Kommune. Der er ingen aldersgrænse eller andre
forbehold. Dog kan et medlem, der modarbejder foreningen eller ikke opfylder
foreningens love, ekskluderes af bestyrelsen. Denne afgørelse
kan af det ekskluderede medlem indankes for en generalforsamling. Et ekskluderet
medlem kan optages på ny med generalforsamlingens godkendelse.
Skriftlig udmeldelse af foreningen er ikke et krav.

§ 5. Kontingent
Kontingent fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen af generalforsamlingen.
Opkrævningsformen fastsættes af bestyrelsen.
Kontingentrestance ud over 3 måneder medfører eksklusion.
Pr. 1. april 2024 er kontingentet fastsat til 0 kr. Dette revurderes årligt på
generalforsamlingen.

§ 6. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Indkaldelse skal ske med mindst 2 ugers varsel ved annoncering på KTOT’s
Facebookside samt hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være formanden i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 20% af foreningens medlemmer
skriftlig begærer det, eller på foranledning af foreningens bestyrelse.
Indkaldelse sker efter foranstående regler for ordinær generalforsamling. Af indkaldelse
skal fremgå dagsordens indhold. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

§ 7. Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det
kommende år.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6. Valg af formand (lige år)
7. Valg af kasserer (ulige år)
8. Valg af øvrige bestyrelse, 5 medlemmer, med 2 valgt i ulige år og 3 i lige år.
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
11. Eventuelt.

§ 8. Generalforsamlingens ledelse m.v.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at
lede forhandlingerne. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt
stemmeflertal, jf. dog § 12 og § 13, afsnit 2. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden.
På begæring fra et stemmeberettiget medlem skal afstemningen og valg foregå
skriftligt, ligesom afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også referat af
forhandlingerne optages i det omfang, dirigenten bestemmer.

§ 9. Bestyrelsen
Valg Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer
foreningen i alle forhold.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til
lovene. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær
og yderligere 3 medlemmer og vælges for 2 år ad gangen af den ordinære
generalforsamling. Formand og kasserer vælges ved en særlig afstemning. Genvalg kan
finde sted.

§ 10. Konstituering
Tegningsret bestyrelsen konstituerer sig snarest – og inden 14 dage – efter generalforsamlingen på
et bestyrelsesmøde, med næstformand og sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin
forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens
medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er tilstede.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
I formanden fravær indtræder næstformanden i hans sted. Over bestyrelsens
forhandlinger føres en protokol.
Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift
af såvel formand som kasserer. I alle sager der angår køb, salg eller pantsætning af fast
ejendom eller løsøre, tegnes foreningens af formanden, næstformanden og kasserer i
foreningen.

§ 11. Regnskab
Regnskabsåret er 1/1 – 31/12. For generalforsamlingen forelægges det reviderede
regnskabs, status og budget til godkendelse.
Regnskabet kan ses på KTOTs hjemmeside senest en uge før generalforsamlingen.

§ 12. Vedtægtsændringer
Forandringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 75% af
de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 13. Foreningens opløsning
Bestemmelserne om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig
indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutningsdygtighed kræves, at
mindst 50 % af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til
forslagets vedtagelse kræves, at mindst 75 % af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig,
indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte
stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er tilstede.
På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om hvorledes der skal
forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog at simpelt
stemmeflertal her er tilstrækkeligt. I tilfælde af foreningens opløsning skal den formue,
der er i behold anvendes til lokalt idrætslige formål.